En egentlig SEO-værdi kan være svær at måle. Alligevel vil vi med dette indlæg hjælpe dig lidt på vej.

Med dette indlæg om SEO-værdi kan du blive klogere på 3 forskellige måder, der helt enkelt viser værdien af SEO-arbejde. Nogle af nedenstående metoder viser et “her og nu” billede og kan bruges til at arbejde videre med din SEO omgående. Andre metoder ser på SEO-værdi på længere sigt.

Dit arbejde med SEO er nemlig aldrig overstået, da det er en løbende proces.

Du kan altid (!) gøre mere for at forbedre dit SEO-indhold. Præcis ligesom du altid kan undersøge værdien af dit SEO-arbejde via de 3 nedenstående tips.

1. Vurdér din egen SEO-værdi udfra dine konkurrenter

Ja, første måde til at måle værdien af dit eget SEO-arbejde er ikke at kigge kroner og ører. Det er derimod at kigge på dine konkurrenter i søgeresultaterne.

Ligger dine konkurrenter bedre, når du søger på “dine” søgeord og begreber (altså, dem du gerne selv vil findes på)?

Hvis dine konkurrenter slår dig i Google-søgninger, får de med garanti også mere trafik. Om de også lukker ordren, er op til andre faktorer omkring deres produkt/ydelser. Men hvis dine potentielle kunder går ind i deres butik (besøger deres hjemmeside) i stedet for din, så er du bagud på point.

Dette alene er bevis på, at SEO har en helt reel værdi. Enten går du ind i SEO-kampen, eller også lader du dine konkurrenter løbe med kunderne.

BONUS-tip: Husk at søge inkognito i din browser, så ikke din egen historik farver resultaterne.

2. Hav klare SEO-mål, følg op på udviklingen, og undersøg den reelle værdi af SEO-trafikken

Hvis du skal måle på resultater af SEO-indsatsen, skal du også have konkrete mål fra starten. Hvordan skal du ellers kunne se på værdien af dit arbejde?

Prøv derfor at fokusere på eksempelvis 5 søgebegreber, og følg udviklingen på disse.

Så kan du helt konkret se, om du får mere trafik og/eller flere henvendelser udfra SEO-arbejdet. Når du skal kigge nærmere på udviklingen af disse 5 nøje udvalgte søgebegreber, så brug Google Search Console til formålet. Dette er et gratis værktøj fra Google, der direkte omhandler organiske søgninger og trafik til din hjemmeside via Google.

HUSK! SEO eksisterer ikke i et vakuum. Du er i konstant konkurrence på alt fra søgeord til websitehastighed. Når du kæmper for at komme højere op på visse søgeord/søgebegreber, så er der sikkert konkurrenter, der bemærker dette. Og når de ser, at du begynder at presse dem, kæmper de formentlig tilbage.

Sørg derfor også altid for at have indhold-relevans og brugerværdi for øje. Det hjælper ikke at få 3.000 besøg på søgeordet “Motivation”, hvis du arbejder med medarbejderudvikling, og dem, der kommer ind på din side, er brugere, der vil tabe sig.

Bonus-tip: Ovenstående “motivation”-eksempel er også grunden til, at du skal tænke i “søgebegreber” fremfor “søgeord”, når der skal laves SEO-indhold og arbejdes med at skaffe trafik via SEO. Tænk på hvad, det helt konkret er, du arbejder med. 

3. Hvad ville din SEO-trafik have kostet via Google Ads?

Når vi taler SEO-værdi, vil mange helt lavpraktisk tænke i kroner og ører. Det er også helt fair, så lad os tage dette som den tredje måde, du kan undersøge værdien af dit SEO-arbejde på.

Så gælder det nemlig om at sammenligne dine SEO-resultater med betalt annoncering!

Hvad ville dine søgeord og søgebegreber have kostet, hvis du skulle købe dig til dem via SEM [Search Engine Marketing] i stedet for det langsigtede arbejde med SEO?

At bruge både SEO og SEM er ofte ideelt, da du med SEM (det vil sige Google Ads, tidl. Adwords) kan målrette geografisk og demografisk på helt specifikke søgetermer eller udfra interesse og emne. Men helt lavpraktisk kan du se, hvad søgeordene ville have kostet som klikpris i en søgeordskampagne via Google Ads.

Den helt oplagte måde, hvorpå du kan undersøge værdien af dine SEO søgeord og søgebegreber, er at bruge Google’s eget værktøj. Det hedder Google Keyword Planner.

Med Google Keyword Planner kan du se, hvad den gennemsnitlige klikpris for disse søgeord og -begreber ligger på. Du kan endda se, hvor mange søgninger, der er på disse søgeord samt eventuelle sæsonudsving. Du skal blot have en Google Ads konto for at kunne bruge dette værktøj.

Bonus-tip: Du behøver ikke bruge penge på Google Ads, men du skal oprette en konto… og som sagt kan det ofte også anbefales at køre Google Ads sideløbende med dit SEO-arbejde.

Kom godt i gang med dit SEO-arbejde

Der er rigtig meget SEO-arbejde, du selv kan klare. Ofte skal mange blot bruge hjælp til at komme i gang og/eller have et ekstra sæt øjne på det SEO-indhold, der skabes.

Læs eventuelt vores blog-indlæg “Sådan laver du SEO, uden det koster noget” lige her > (OBS! Det er et gammelt indlæg, men det basale holder stadig)

Skal du bruge hjælp til SEO? Så kan du se, hvordan ADELHOU kan hjælpe dig her >

Naturligvis skal du også være velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak om dine behov og planer. Du finder vores kontaktinformation her >

Marketingtips

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få tips til din markedsføring 3-6 gange årligt. 



Check din mailboks for bekræftelse af tilmeldingen!