Få billigere klikpriser på Adwords ved at arbejde med din Quality Score. Google Ads algoritmen belønner nemlig relevante søgeord – præcis som du kender det fra SEO. Læs mere i indlægget her!
Vil du gerne have billigere klikpriser på Adwords (Google Ads) og samtidig få ordrer eller kunder i hus? Så skal du arbejde med din Quality Score.
Din Quality Score er den målestok, Google Ads (Adwords) bruger til at vurdere, hvor relevant dit søgeord er i forhold til din annoncetekst og din landingpage. Du kan principielt købe Adwords på alle de søgeord, du vil. Der er vitterlig ingen grænser. Nogle søgeord er utroligt billige, og andre er voldsomt dyre.
Sådan får du billigere klikpriser hos Google Ads
Det er faktisk utroligt nemt og ganske enkelt at få billigere klikpriser. Faktisk har vi allerede afsløret den store “hemmelighed” i ovenstående. Det er nemlig slet ingen hemmelighed, men derimod Google Ads best practice.
Vil du læse mere om Google Ads? Læs indlægget “Kom godt i gang med Google Ads annoncering” her >
For en god ordens skyld kommer opskriften til en lavere Adwords CPC (Cost per Click) her:
Du skal byde ind på højrelevante søgeord og derefter sikre, at disse søgeord går igen i dine annoncetekster og på din landingpage.
Var det bare dét?
Ja, det var bare dét!
Der er virkelig ikke mere i det, men alligevel kræver det mere, end du nok umiddelbart vil konkludere ud fra ovenstående.
De rigtige søgeord sikrer succes med Adwords
Nøgleordet i ovenstående “opskrift” på at få billigere klikpriser på Adwords kampagner er nemlig “højrelevante”. Og derfor burde der egentlig også stå “søgesætninger” eller “søgebegreber” fremfor “søgeord”.
Et enkelt ord vil nemlig sjældent være højrelevant. Det kræver ofte et par tillægsord eller yderligere information, end hvad ét ord kan afdække for, at noget bliver virkelig højrelevant.
Arbejder du med “medarbejder motivation”, så hjælper det ikke at byde topdollar for søgeordet “motivation”. Det vil nemlig uden tvivl blive brugt i forbindelse med alt fra hunde-træning til vægttab.
I stedet skal du byde ind på den konkrete søgesætning “medarbejder motivation”.
Dette begreb skal så gå igen i din annoncetekst, hvilket også bør ske helt naturligt, hvis det er dit arbejdsområde.
Dette vil sikre, at Google Ads algoritmen kan se et tydeligt match mellem søgeord og annoncetekst, hvorefter din Quality Score allerede vil tage et kæmpeskridt i den rigtige retning.
Du vil stadig kæmpe mod bud fra dem, der også byder ind på det enkle søgeord “motivation”, men deres Quality Score vil ikke kunne måle sig med din, hvis deres annoncetekster og landingpage handler om motivation til vægttab.
Google vil nemlig kunne afkode, at brugeren søger på det, du tilbyder og ikke det, den konkurrerende kampagne har. Derfor vil din klikpris blive lavere end konkurrenten, der ikke kan give brugeren dét, de søger på.
Husk på, Google ønsker helt overordnet at være den søgemaskine, du vælger at bruge. Så selvom kæmpevirksomheden Google naturligvis gerne vil tjene penge, forstår de også, at de kun kan tjene penge på virksomhederne, så længe de har fat i os. Altså, de potentielle kunder, som virksomhederne drømmer om at komme i kontakt med.
Og det bringer os videre til landingpage. Den er nemlig lige så vigtig som alt det arbejde, du kan gøre i selve Adwords.
Er din landingpage bygget med SEO for øje, vil Google Adwords (Ads) elske den!
Hvis du kender noget til SEO (Search Engine Optimization eller “søgemaskineoptimering” på godt dansk), vil du genkende, at ovenstående er præcis de samme spilleregler. Hvis du vil findes på et specifikt søgebegreb, så bygger du en landingpage op omkring dette (og lignende) søgeord og/eller -begreber.
Derfor er det altafgørende for din Adwords succes, at din landingpage har fokus på de søgebegreber, du bygger en Google Ads kampagne op omkring.
Læs også indlægget: Sådan laver du SEO, uden det koster noget >
Alternativt vil din kampagne lokke kunder ind med søgeord og annoncetekster, der ikke matcher indholdet på din landingpage.
Sker det, kommer du til at betale topprisen for et klik, og det er ikke en disse værd.
Brugeren vil nemlig gå direkte tilbage til Google søgemaskinen og foretage en ny søgning.
Derfor skal du starte med at bygge en landingpage op omkring de søgeord og søgebegreber, der er højrelevante, for lige netop det, du sælger eller tilbyder.
Derefter benytter du selv samme søgeord og -begreber til at bygge dine Google Ads kampagner op. Så er du godt fra start og skal nok få en god Quality Score, hvilket vil sikre, at du betaler den lavest mulige klikpris.
Pas på denne Google fælde!
Undgå at se for meget på klikpriser, inden du udvælger dine højrelevante søgeord og søgebegreber.
Du vinder intet ved at vælge søgeord ud fra deres prisniveau.
Med udgangspunkt i ovenstående eksempel vil det jo ikke give mening at byde ind på “motivation til vægttab”, fordi det er billigere, når nu det ikke er dét, du sælger.
100 klik på et søgeord til 1 kr. vil stadig koste dig 100 kr., selvom du intet får ud af det.
Så hellere give 20 kr. per klik, og få 5 klik fra personer, der rent faktisk har søgt efter lige præcis det, du tilbyder!
Husk! Når noget er super billigt, er det sjældent fordi, det er det rene guld. Der er altså intet, der er gratis. I hvert fald ikke i det lange løb. Tværtimod.
Du betaler enten med din tid (ved selv at arbejde med SEO) eller kolde kontanter (til Google Ads eller en SEO ekspert).
Så brug din tid og/eller penge dér, hvor du får noget igen. Det betaler sig altid – både på den korte og lange bane!
Opskriften på billige klik fra Google Ads
En hurtigt opsummering på ovenstående vældige skriv er:
- Find frem til de højrelevante søgeord og søgebegreber
- Lav en landingpage med fokus på SEO, hvor alle disse søgeord indgår
- Skab en Google Ads kampagne, hvor annoncegrupperne er bygget op omkring disse søgeord
- Skriv Google Ads annoncetekster, der inkluderer søgeordene
- Husk altid CTA (call to action). Både i dine annoncetekster og på din landingpage.
Vil du også sælge (mere) online?
Skal du bruge hjælp til at få den optimale landingpage, der både er skabt til SEO og konverteringer? Eller måske bare hjælp til at komme godt igang med Google Ads eller få mere ud af dine annoncekroner.