De 5 bud, der sikrer, din hjemmeside får optimale vilkår. Har du styr på det basale?
Ved at følge disse 5 simple råd er du godt fra start. Og det er naturligvis også muligt at tilrette og optimere en eksisterende hjemmeside. Det er aldrig for sent at gøre det hele lidt bedre.
Hjemmesider kan have mange formål, men uanset om du vil informere, sælge eller noget helt tredie, så er der nogle krav, din hjemmeside bør opfylde.
Hvis ikke din hjemmeside opfylder disse krav nu, så kan det sikkert tilrettes relativt hurtigt (og billigt).
Sådan sikrer du, at din hjemmeside opfylder både Googles og brugernes ønsker til form og indhold.
Vi har samlet “De 5 bud” som en tjekliste til dig.
1) Din hjemmeside skal være mobilvenlig (responsiv)
Vi kommer ikke uden om, at mange hjemmesider har mindst 50% besøgende, der ser hjemmesiden på en mobilenhed. Derfor skal din hjemmeside være mobilvenlig. Det er også det, der kaldes “responsiv”, da siden tilpasser sig den enhed, brugeren ser siden med.
Får din hjemmeside trafik via sociale medier såsom Facebook, så vil det sikkert være markant mere end 50%, der ser din side via en smartphone.
Og når vi taler søgemaskiner, har Google for flere år siden meldt ud, at mobilvenlige og responsive hjemmesider foretrækkes i deres algoritmer. Du vil altså stå bedre i søgemaskinerne med en responsiv hjemmeside.
Kort og godt: Er din hjemmeside ikke mobilvenlig? Så skal du have en ny hjemmeside! Punktum.
2) Din hjemmeside skal loade hurtigst muligt (drop de tunge billeder)
Uanset om brugeren sidder på mobil, tablet eller en helt almindelig desktop (stationær eller bærbar), så skal den kunne loade relativt hurtigt. Når vi taler internet, så har brugere absolut ingen tålmodighed. Ét sekund svarer derfor hurtigt til et minuts ventetid.
Og hvis din hjemmeside loader langsomt, så kan du være sikker på, at Google loader lynhurtigt og har en række af dine konkurrenter liggende klar i søgeresultaterne.
En af de største syndere i forhold til loadtid er tunge billeder. Vi prøver derfor altid at holde billeder under 100 kb, når vi bygger hjemmesider for vores kunder. Men vi oplever, at kunder selv lægger billeder op på flere MB, da de ikke tænker over det i hverdagen. Og det betyder en LANG loadtid.
Google har et værktøj, hvor du kan tjekke din hjemmesides loadtid (og dine konkurrenters, for den sags skyld). Det kan også være din webhotel udbyder, der kan hjælpe med bedre loadhastighed (formentlig mod en højere pris)
Kort og godt: Test din hjemmeside hastighed via PageSpeed her, og hvis du skal have hjælp til at få en hurtigere loadtid, så kontakt os >
3) Få den basale SEO på plads (hvis du ønsker, at andre skal finde din hjemmeside)
Hvis du vil gøre dig nogle forhåbninger om at blive fundet via Google, så er SEO vejen frem.
Søgemaskineoptimering (også kaldet SEO) er en fortløbende opgave, da hjemmesider og Google’s algoritmer løbende opdateres. Selv hvis din hjemmeside ligger super godt i søgemaskinerne, så er det ikke et slutresultat. Både eksisterende og nye konkurrenter ændrer jo også løbende deres indhold og udfordrer din position i søgemaskinerne.
Ligesom du kan udfordre dem, hvis det er din hjemmeside, der lige nu er en SEO underdog.
Søg eventuelt på dine kerneydelser eller dit primære produkt, og se hvor din hjemmeside ligger i Google.
Kort og godt: Du skal have alle de grundlæggende SEO-elementer på plads – Se hvordan du selv kan lave det grundlæggende SEO arbejde med denne guide >
4) Mål og optimér ud fra data i stedet for dine antagelser (Google Analytics er gratis)
En hjemmeside eksisterer ikke i et vakum, men er derimod lavet til at tiltrække alverdens brugere. Derfor har du et behov for at vide, hvorfra disse brugere kommer, hvem de er, og hvilke sider de kigger på.
Denne type data kan du få adgang til ved at have Google Analytics installeret på din hjemmeside. Selvom du ikke har tænkt dig at kigge på denne data, så kan dit webbureau bruge informationen til at optimere din hjemmeside.
Desuden kan du også bruge denne data til eventuelle markedsføringskampagner via Google Adwords senere, hvis du skulle få lyst til at tiltrække endnu flere potentielle kunder.
Kort og godt: Få lagt Analytics datasporing ind på din hjemmeside, så du ikke famler i blinde.
5) Husk sikkerheden og tiltræk endnu flere (Google elsker https, så få dit SSL certifikat)
Ligesom hjemmesider skal være mobiloptimerede, så skal de også være sikre. Hvis du ser, at en hjemmeside begynder med “Https” i stedet for det gamle “Http”, så kan du tænke på det ekstra S som et tegn på “Sikkerhed”.
Du skal have et SSL certifikat tilknyttet din hjemmeside for at få det lille ekstra S, og det er givet rigtig godt ud. Tal eventuelt med din webhotel udbyder, der uden tvivl kan hjælpe – måske mod et mindre gebyr.
Du kan faktisk også få et SSL certifikat gratis via Let’s Encrypt. Dette gælder dog ikke webshops, da de kræver et “next step” sikkerhed i forhold til den gratis udgave. Det er dog absolut ikke noget, der koster en formue.
Og igen, så er dette ekstremt vigtigt for din hjemmesides placering i søgemaskinerne. En af de primære ting, Google kigger på, når de skal rangere hjemmesider i deres søgeresultater (foruden mobilvenlighed), er netop sikkerheden. Det er derfor noget, du bør prioritere.
Har du en “almindelig” hjemmeside uden webshop eller udveksling af følsomme data, så er det pr. 1. oktober 2017 blevet kritisk at få SSL!
Kort og godt: Det har været et par år undervejs, men i løbet af bare de sidste par måneder er det blevet nærmest obligatorisk. Især fordi Google bruger det til at rangere din hjemmesides placering i søgeresultaterne.