I en verden fuld af muligheder bruger vi stadig Divi. Ja, selvom der findes “gratis” alternativer, så både bruger og anbefaler vi fortsat at lave WordPress hjemmesider med Divi. Derfor er vi også ret hjemmevant i at skulle høre diverse myter og påstande om dette WordPress tema. Vil du vide hvorfor, vi stadig sværger til Divi, så læs med her, hvor vores Divi-specialist fortæller videre…

Som Divi-specialist arbejder jeg hjemmevant med WordPress og Divi, men jeg er også vant til at skulle “forsvare” dette med jævne mellemrum. Mange har nemlig fordomme omkring både WordPress og Divi. Mens WordPress er et CMS, så er Divi et tema og en bygger, du kan bruge til nemt at arbejde med WordPress.

For en god ordens skyld står CMS for Content Management System, så selvom mange i daglig tale kalder det et CMS-system, er det lidt noget rod. Det svarer til at kalde WordPress for et Content Management System System. Nå, det var lige et hurtigt sidespor.

Tilbage til Divi, hvor vi lige kaster os over de to primære påstande, vi hører om Divi-byggeren.

Påstand: Divi er dårlig til SEO

Sandheden: Divi er fantastisk til SEO på lige fod med alle andre hjemmesider, hvor der arbejdes med SEO. Vi anbefaler altid at bruge et SEO-plugin, der kan pege dig i den rigtige retning, når det gælder indhold. Vi bruger selv Yoast SEO som vores primære værktøj til formålet, og har altid fundet den gratis version mere end rigeligt.

Når folk anklager Divi for at være dårlig til SEO, er det oftest fordi, der ikke er arbejdet med SEO, eller fordi hjemmesiden er blevet gjort for tung. Når en hjemmeside er “tung”, vil det sige, at en loader langsomt, og dét er Google ikke fan af, da brugerne er utålmodige og derfor hurtigt vender tilbage til søgeresultaterne, hvilket giver SEO minuspoint til din hjemmeside.

Og det fører os videre til en anden misforstået påstand om Divi…

Påstand: Divi er langsom

Sandheden: Alle hjemmesider kan blive gjort langsomme af det indhold, der lægges ind i dem. Det kan ske ved meget store billeder eller andre filer (såsom video eller andet der loader i baggrunden), men som udgangspunkt er Divi ikke langsom.

Alt er naturligvis relativt, og du kan lave en skrabet html-hjemmeside, der er let som en fjer. Sagt på en anden måde, så kan Divi hurtigt være tungere end andet i sit udgangspunkt. Det har med design og brugervenlighed at gøre, så det er “prisen” for, at du nemt kan arbejde med hjemmesiden.

Til gengæld har Elegant Themes, der står bag WordPress temaet DIVI, også arbejdet ekstremt meget med netop hastigheden ved at reducere mængden af kode.

Tjek selv din hjemmeside via Googles gratis værktøj

Du kan altid tjekke din hjemmeside via Googles gratis værktøj Page Speed Insight, der måler på både hastighed og SEO-venlighed samt en masse andre parametre. Du skal også være velkommen til at tjekke eksempelvis vores hjemmeside, der (naturligt nok) er lavet i Divi.

Hvorfor vælge Divi fremfor en gratis hjemmeside?

Først og fremmest skal du aldrig vælge en gratis hjemmeside, fordi den er gratis. Det er den nemlig aldrig. Måske er selve designet gratis, men du skal nok komme til at betale for din hjemmeside på andre måder.

Og ja, Divi kan med sin brugervenlighed og fleksibilitet nemt sammenlignes med nogle af de “gratis” muligheder, der også vinder indpas. De gratis hjemmesider er typisk en slags lejeaftaler, hvor du helt uden at betale noget, kan få en gratis hjemmeside. Derefter skal du så “bare” betale en månedlig afgift for rent faktisk at holde den i gang. Du binder dig desuden typisk også til X antal måneder eller år, så du ikke bare kan smutte igen. Hvis du pludselig vil noget andet, bliver det også hurtigt tydeligt, at du ikke ejer din hjemmeside, men blot lejer den.

Det kan være alt fra det hedengangne DanaWeb (det var en konkurs, der gav os en del kunder, selvom virksomheden hele tiden genopstår under nyt navn) eller mastodonten Wix.

Forskellen på at eje og leje en hjemmesiden

Der er principielt intet galt med en løsning som Wix (de andre ville jeg holde mig fra), så længe man er indforstået med, at engangsbetalingen man slipper for ved at få en “gratis” hjemmeside i virkeligheden bare byttes til, at du lejer din egen hjemmeside.

Det er forskellen på at eje og leje din bolig. Så længe du er indforstået med, at det er spillereglerne, kan det være fint nok for nogle. Jeg anbefaler det ikke, men der er undtagelser.

Eksempelvis når det gælder en webshop. Her kan det endda være en fordel for mange i opstarten, hvor man er ved at komme i gang og gerne vil fokusere på ens produkter fremfor teknikken. Derfor arbejder vi også med fx. søgemaskineoptimering af Shopify, mens WordPress-pendanten hedder WooCommerce (der arbejder vi også med SEO).

Igen, så er forskellen, at du lejer en Shopify webshop, mens du ejer en WooCommerce webshop.

divi demo eksempel 1

Overvejer du Divi til din WordPress hjemmeside?

Lad os komme tilbage til Divi, som vi altså (stadig) glædeligt anbefaler til store såvel som små virksomheder. Det er især fordi, du kan komme billigt i gang og derefter kun har årlige udgifter til domæne og webhotel.

Nej, det er ikke gratis at komme i gang med Divi (hverken via os eller hvis du selv vil købe temaet), men du kan starte meget billigt og skalere efter lyst og behov. Det er da at foretrække for de fleste, fremfor at binde dig til noget i flere måneder eller år, der måske slet ikke er det rigtige. Bevares, du kan normalt altid “få lov” til at opgradere, men sjældent at downsize (som man siger på internationalt).

Går du med tanker om at lave din WordPress hjemmeside i Divi, så tag endelig kontakt til vores Divi-ekspert Nadja Houmøller, der gerne fortæller om muligheder og priser. Du finder Nadjas kontaktinfo her >

Men du kan også starte med at læse om vores WordPress hjemmeside priser her eller blive (endnu) klogere på Divi-byggeren ved at læse indholdet på siden her >

Endelig kan du naturligvis også se et udpluk af vores Divi hjemmeside referencer her. Indrømmet, den er ikke super opdateret, da vi oftere arbejder med vores kunders projekter end vores egen hjemmeside.


Få hjælp til Divi WordPress builder af vores Divi-ekspert Nadja Houmøller

Divi er et af de mest populære WordPress temaer i verden, og med god grund: det er fleksibelt, brugervenligt og SEO-optimeret. Hos ADELHOU har vi vores helt egen Divi-ekspert, Nadja Houmøller, der i mere end 10 år har arbejdet med Divi og hjulpet virksomheder på tværs af brancher med at få succes online.

Skal du bruge en Divi specialist? Så kontakt Nadja her hos ADELHOU. Hun står klar til at hjælpe dig med at skabe den hjemmeside, du drømmer om – uanset om du har brug for en komplet løsning eller blot et skub i den rigtige retning.

Marketingtips

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få tips til din markedsføring 3-6 gange årligt. 



Check din mailboks for bekræftelse af tilmeldingen!