Er din hjemmeside anonym i Google?

Er din hjemmeside anonym i Google?

Forestil dig, at du sidder og søger efter noget på Google. Du får en række søgeresultater, hvor af nogle af dem ser således ud:

Eksempel på et dårligt søgeresultat

Ville du klikke på det? Nej vel?

Undgå at falde i samme fælde med din egen hjemmeside – husk at udfylde meta-tekster. Du har sikkert hørt om meta-tekster, hvis du har søgt lidt på søgemaskineoptimering. Måske har du endda allerede udfyldt meta-tekster på din hjemmeside.

Meta-tekster ses ikke på selve hjemmesiden, men de ses på Google’s søgeresultater og ligger i selve koden på din hjemmeside. Hvis du gerne vil se, hvordan Google ser dine meta-tekster, kan du skrive site:www.ditdomæne.dk i en google-søgning. Se et eksempel nedenfor.

Meta-tekster set i Google

For at udfylde sine meta-tekster skal man gerne have en hjemmeside med et Content Management System (CMS) som fx WordPress, Joomla el. lign. samt et SEO-plugin installeret. Alternativt skal man ind og rode i selve koden, men det er de færreste urutinerede, der har lyst til det. Der findes utallige SEO-moduler til diverse CMS’er. Se et eksempel nedenfor på et modul, hvor du kan udfylde meta-tekster.

Meta titel og beskrivelse

Titlen (overskriften) skal gerne fylde max 60 karakterer, og beskrivelsen bør fylde max 160 karakterer. Hvis du udfylder mere, bliver det bare skåret af med “…”.

Når du udfylder din titel, så sørg endelig for at lave en sætning, der giver mening for potentielle kunder. Det er nemlig denne tekst, de ser som søgeresultatet i en søgemaskine. Og dermed den sætning, der skal få dem til at klikke på DIT søgeresultat.

Dernæst skal du udfylde beskrivelsen for siden. De samme principper gælder faktisk som for titlen – du har bare lidt mere plads – så sørg for at lave en god og beskrivende salgssætning på max. 160 karakterer.

Når du har gennemført ovenstående opgave, vil dit søgeresultat fremover fremstå langt mere optimalt, og du er godt på vej mod flere klik til din hjemmeside.

God fornøjelse!

Hvis du ikke lige ved, hvordan du skal komme videre med at udfylde dine meta-tekster, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte mig og få et uforpligtende tilbud på dette.

 

Dette er et indlæg i vores nyhedsbrevserie Markedsføringtips.

Marketingtips!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få tips til din markedsføring 3-4 gange årligt. 



Check din mailboks for bekræftelse af tilmeldingen!

Share This