Knap nok var vi blevet vant til flotte Facebook forsider, som kunne gøres lækre som en optimal velkomst for nye “venner”, før Facebook nu igen ændrer præmisserne.

Fredag den 30. marts 2012 skifter Facebook alle deres fansider over til det nye Timeline-layout. Hvis I ikke har tilføjet et cover-billede endnu, bliver jeres top blank på fredag. Der er blot et par ting, I skal være klar over ifm. det nye layout:

1. Coverbilledet som har formatet 851 x 315 px må IKKE indeholde kontaktinformationer såsom webadresse og e-mailadresse – og heller ikke nogen call-to-action (fx Synes godt om vores side). Billedet skal blot indeholde noget grafisk sigende om jeres virksomhed.

2. Profilbilledet skifter format til 180 x 180 px, så hvis I har et aflangt billede nu, bliver det beskåret på fredag. Husk at billedet bliver skaleret drastisk ned, når folk ser det på deres nyhedsoversigt, så undgå at skrive en masse små tekster i profilbilledet.

3. Velkomstsider bliver ikke længere noget, man selv kan styre. Timeline bliver den nye forside, uanset hvad man gør. I kan dog stadig bruge de gamle apps/velkomstsider, men I kan kun lede dem ind via enten et opslag på jeres sides væg – eller ved at sætte jeres app op som lille kvadrat under jeres cover-billede.

Se hvordan ADELHOU har løst disse ting på www.facebook.com/adelhou. Hvis I har brug for hjælp til at få styr på jeres Facebook side, så kontakt os i dag.

Marketingtips

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få tips til din markedsføring 3-6 gange årligt. 



Check din mailboks for bekræftelse af tilmeldingen!