Google Ads annoncering er lynhurtigt at komme i gang med, og du kan starte for et meget lille budget. Du skal bare have styr på et par detaljer fra starten. Google online-annoncering er nemlig fantastisk, fordi man kan måle alt. Få tips og bliv hurtigt klogere på Google Ads i indlægget her.

Når det gælder Google Ads i form af tekstannoncer, display annoncering med online bannere, Shopping kampagner eller annoncering på YouTube, har ADELHOU erfaring med det hele. Vi har arbejdet intensivt og indgående med Google Ads (også dengang det hed Adwords) og har mere end 12 års professionel erfaring med Google annoncering. Folk har altså betalt for vores ekspertise inden for dette område siden 00’erne.

Og ja, vi er naturligvis også certificeret Google Ads Partner med egen managerkonto.

Nedenstående er en form for FAQ, hvor vi tager udgangspunkt i tekstannoncer. De fleste kan nemlig med fordel teste tekstannoncer som det første, når de går i gang med Google Ads.

Har du spørgsmål, eller skal du bruge hjælp, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak her >

Sådan kommer du i gang med Google Ads

Kort sagt kræver det ikke mere end, at du opretter en konto hos Google og tilknytter et kreditkort. Du kan endda bede Google Ads systemet om at sætte hele online-annonceringen op for dig via en såkaldt “smart campaign”. Det er absolut ikke noget, vi anbefaler, da det er bedst selv at styre det lidt i starten. Ikke mindst så du er sikker på, at du kan måle resultaterne.

Med en “smart kampagne” vil Google Ads systemet selv opsætte og optimere kampagnen. Det sker udfra de mål, du opsætter, og det budget, du stiller til rådighed. Hvis ikke din hjemmeside kan tracke salg, leads, trafik etc. korrekt, så kan systemet heller ikke optimere annonceringen korrekt.

Når du først går i gang med en ny Google Ads konto, får du oven i købet en lille “gave check”, da Google Ads giver dig en såkaldt rabatkode. Med denne rabatkode får du dækket en del af det, du har annonceret for den første måned (typisk mindst 600 kroner).

Det betyder helt lavpraktisk, at hvis du har kørt online-annoncering via Google Ads for f.eks. 700 kr., så får du en kredit på 600 kr., når den første måneds annoncering er gennemført. Dermed har du reelt kun brugt 100 kr. på din annoncering den første måned.

Det er bare Googles måde til at få dig godt i gang.

Hvor meget koster Google Ads annoncering?

Du kan faktisk nøjes med at bruge et par hunrede kroner på Google Ads annoncering om måneden.

Det er sjældent anbefalelsesværdigt at bruge lidt, da du jo også gerne skal have testet nogle søgeord, annoncetekster og diverse målretning. Men det er helt op til dig at fastsætte, hvor mange penge, du vil bruge på Google annoncering.

Vil du gerne annoncere til hele Danmark, døgnet rundt og alle ugens syv dage, så bliver det svært med et par hundrede kroner. Ønsker du til gengæld kun at annoncere i dagtimerne på hverdage i en 10 km radius fra dit kontor? kan du godt komme langt for få penge.

Men du bør få så gode resultater, at du hurtigt kommer til at bruge mere end et par hundrede kroner om måneden. Det hele skal dog gerne hænge sammen. Start derfor i det små, hvis du er i tvivl om, hvor meget du kan håndtere samt hvor meget budget, du har til annoncering.

Få mest ud af din Google annoncering!

Hvis du skal have mest muligt ud af din Google annoncering, så handler det også om at være skarp på valget af søgeord.

Dine omkostninger vil nemlig altid afhænge af hvilke søgeord, du gerne vil byde ind på. Nogle søgeord er meget dyre, mens andre er forsvindende billige. Det er helt regulært udbud og efterspørgsel, der fastsætter klikprisen.

Hvis der er mange søgninger på et givent søgeord og få annoncører, der vil byde på et søgeord, kan du få det yderst billigt. Er der derimod relativt få søgninger på noget, men mange annoncører, der gerne vil have deres annonce vist, så bliver klikprisen betydeligt højere.

Du kan dog altid vælge at byde ind på nogle mere snævre søgeord, så der er mindre konkurrence. Pas dog på med at blive for snæver i dine søgeord. Gør du det, så lander du i en situation, hvor du byder ind på søgeord, der slet ikke er nogle mennesker, der søger på.

Husk altid på, at de søgeord, du vælger at byde på, også skal gå igen i din annoncetekst og på din landingpage. Det hele skal hænge sammen på en naturlig måde. Det hjælper altså ikke at byde ind på ordet “nutella”, fordi det har mange søgninger, hvis du rent faktisk sælger bordskånere.

Helt grundlæggende er det ekstremt vigtigt, at du beslutter dig for, hvad du vil have ud af din annoncering.

Er dit primære mål eksempelvis:

  • Branding ⭐
  • Salg 💰
  • Leads 💌
  • Trafik 📈

Uanset hvad du ønsker at opnå med din online-annoncering, så skal du kunne måle (tracke) dette via Google Analytics og Google Ads, så systemerne får data til at optimere på.

Sådan får du flere kunder med Google Ads / Adwords annoncering

Hvis din Google Ads (eller Adwords, som det hed før) annoncering skal resultere i salg eller leads, så kræver det, at du tænker dette ind helt fra starten. Du kan kun få resultater, hvis du ved, hvad du går efter. Naturligvis skal du også bygge både din Google Adwords annoncering og din hjemmeside op omkring dette mål.

Med andre ord, så skal du have en ordentlig landingpage.

Det vil sige, din hjemmeside skal som udgangspunkt være optimeret til både mobil, tablet og desktop, og den skal være nem at navigere rundt på. Hvis en potentiel kunde klikker på din Adwords annonce i Google, efter at have søgt på et af “dine” søgeord, så skal vedkommende også lande på en side, der matcher deres forventninger.

Er dit formål med annonceringen at sælge, så sørg for, at dine potentielle kunde lander på en side, der matcher det, de har søgt på. Og naturligvis også det, der står i din annoncetekst.

Annoncerer du for at få leads eller andre henvendelser, du skal arbejde videre på (f.eks. nyhedsbrevtilmeldinger) er det ofte en rigtig god idé at skabe en landingpage, der bruges specifikt til Google annonceringen.

Så kan du lave en side, der fokuserer helt konkret på enten at få folk til at udfylde en kontaktformular eller tilmelde sig dit nyhedsbrev.

Første skridt til effektiv online-annoncering med Google

Det absolute vigtigste tip til effektiv online-annoncering er tracking! Det er simpelthen altafgørende, at du kan måle effekten af din indsats.

Hvis du ikke er klar omkring dit formål med annoncering, eller du ikke kan tracke (måle) via Google Analytics, så er det noget nær umuligt at optimere din online-annoncering.

Uanset om det er salg, leads eller bare trafik (flere besøgende til din hjemmeside), så skal du kunne måle disse aktiviteter via Google Analytics. Du bør desuden også sammenkoble Google Ads og Google Analytics, så disse to systemer kan tale sammen og bruge data til at optimere.

Husk på, data er din ven, når det gælder online annoncering.

Det starter med en god hjemmeside

Derudover kan jeg næsten ikke påpege vigtigheden af en god hjemmeside nok. Hvis ikke din hjemmeside står skarpt, så kan alverdens Google annoncering ikke gøre den store forskel.

Det er derfor ekstremt vigtigt at din hjemmeside:

  • Har SSL certifikat (det vil sige den skal starte med https) ✔️
  • Den er mobiloptimeret ✔️
  • Loader hurtigt ✔️
  • Er nem at komme rundt på ✔️
  • Kan trackes via Google Analytics ✔️

Hvis din hjemmeside opfylder ovenstående krav, så har du alle muligheder for at få rigtig gode resultater via Google Ads.

Som en kæmpe bonus vil din hjemmeside også stå rigtig skarpt i forhold til SEO, hvis den opfylder ovenstående punkter. Husk på, hvis din hjemmeside er god rent SEO-mæssigt (brug gerne et SEO plugin til formålet), vil den også fungere godt til Google annoncering. Læs også vores indlæg “3 måder du kan måle din SEO-værdi på” lige her >

Både SEO og Google Ads handler nemlig om at have indhold, der nemt kan findes og afkodes af de besøgende.

Hvad skal du have ud af din Google Ads annoncering?

Kontakt os, hvis du skal bruge hjælp til at komme i gang med Google annoncering – eller måske bare skal have optimeret din konto. Vi kan naturligvis også hjælpe med Google Analytics samt at skabe en hjemmeside (eller bare landingpages), så du kan få mest muligt ud af Google Ads.

Klik her for at komme til vores kontakt-side >

Marketingtips

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få tips til din markedsføring 3-6 gange årligt. 



Check din mailboks for bekræftelse af tilmeldingen!