Senest opdateret: 1. januar 2026.
ADELHOU
Kløverbo 8
2665 Vallensbæk Strand
Hjemmeside: https://www.adelhou.dk
E-mail: email@adelhou.dk
ADELHOU Design & Communication
CVR. 27125972
ADELHOU er et webbureau i Vallensbæk Strand, der leverer ydelser inden for digital marketing (herunder hjælp til SEO, Sociale Medier, Google Ads og meget mere), bygger hjemmesider i WordPress-skabelonen Divi samt hjælper kunder med diverse konsulentydelser inden for både offline og online markedsføring.
Pris- og tilbudsforespørgsler er gratis og uforpligtende. Når du som kunde har godtaget et tilbud, og vi hos ADELHOU har begyndt arbejdet, er aftalen som udgangspunkt bindende. Skulle noget ændre sig undervejs i processen, er vi altid åbne for en dialog om ændringer i den indgåede aftale.
ADELHOU forbeholder sig efterfølgende retten til at benytte løste opgaver som reference, herunder omtale af kunden og projektet, på vores hjemmeside og via vores sociale medier.
Vores handelsbetingelser er generelle og simple hos ADELHOU, da vi ønsker at sikre et gnidningsfrit og positivt samarbejde for alle parter.
Betalingsbetingelser
Alle priser oplyst er eksklusive moms, medmindre andet er angivet.
Fakturering foregår via e-mail til den af kunden oplyste e-mail adresse, medmindre andet aftales indledningsvist.
For enhver opkrævning gælder det, at betaling er 10 dage, medmindre andet aftales.
Ved betaling efter forfald tilskrives der renter på 2,00% pr. påbegyndt måned samt et gebyr på 100,00 DKK.
Særligt for klippekort
Vores klippekortløsning er en forudbetalt aftale, hvor kunden får en lavere timepris mod at betale forud. Jo større klippekort, des lavere timepris.
Klippekortet kan kun benyttes af den virksomhed, der har købt klippekortet, og kan således ikke overdrages eller sælges videre til andre.
Tidsforbrug via klippekort bliver noteret per påbegyndt kvarter, og kunden kan til enhver tid få en status for sit klippekort.
I tidsforbruget er der inkluderet telefonsamtaler, transport, research, forberedelse, møder, diverse rådgivning og planlægning m.m.
Klippekort har ingen udløbsdato og kan derfor benyttes, indtil der ikke er flere klip tilbage. Der ydes ingen refusion for eventuelt ubrugte klip.
Copyright
ADELHOU fralægger sig ethvert ansvar for eventuelle overtrædelser af ophavsret for materiale modtaget fra kunden. Dette gælder alt fra billeder til tekster, design m.m.
Indtil betaling for ydelser er modtaget, forbeholder ADELHOU sig rettigheder over alt materiale sendt til kunden.
Kun det færdige produkt tilhører kunden, alle udkast og midlertidige designs må ikke benyttes.
OBS! Alle konti til tredjeparts-produkter (herunder Google-værktøjer og sociale medier) tilhører naturligvis kunden, mens ADELHOU er tilknyttet i en manager- eller konsulentrolle.
Ansvarsbegrænsning
ADELHOU er ikke ansvarlig for indirekte tab, herunder driftstab, tab af data eller andre følgeskader.
Ansvar for ethvert direkte tab er altid begrænset til det beløb, kunden har betalt for den pågældende ydelse.
ADELHOU fraskriver sig ansvar for fejl eller mangler, der skyldes forhold uden for vores kontrol, herunder force majeure.
Support
Medmindre andet aftales, yder ADELHOU som standard en måneds support efter, at kunden har modtaget det færdige produkt.
I denne periode hjælper ADELHOU eksempelvis med eventuelle fejlrettelser samt diverse andre mindre ændringer. Denne support gælder dog ikke større designændringer.
Har du spørgsmål til vores handelsbetingelser eller ydelser, er du altid meget velkommen til at kontakte os på email@adelhou.dk eller via vores kontaktformular her >
