Undgå stress – lav en årsplan!

Kommer det også altid bag på dig, når diverse højtider og sæsoner pludselig banker på døren? Alt for mange stresser rundt fem minutter i lukketid og skal “bare lige” hurtigt have en kampagne eller et tema på plads, når en given højtid nærmest allerede er i gang.

Derfor kan du vinde utrolig meget ved at lave en årsplan for din markedsføring!

Det betyder ikke, at du skal lave alle kampagner, temaer eller tilbudspakker her og nu, men det giver dig et overblik over hvilke fokus-punkter, der kommer i løbet af et år samt hvornår de kommer.

Med en enkel årsplan vil du omgående være et skridt nærmere disse fordele:

  • Du er altid på forkant (og undgår stress)
  • Du kan nå at være kreativ (og skal ikke nøjes med at kopiere sidste års kampagne)
  • Du misser ikke en gylden mulighed (du kan udnytte chancen for at øge din omsætning)

Det behøver ikke være mere kringlet end, at du sætter dig ned med en kalender og beslutter hvilke fokus-områder, din virksomhed bare se at få udnyttet.

Er du håndværker og skal udnytte foråret og de mange helligdage, hvor alle går i gang med Gør-Det-Selv projekter? Så skal du nok være klar med en fornuftig kampagne inden Påske.

Har du en restaurant, eller sælger du f.eks. blomster eller smykker? Så bør du nok være opmærksom på, at d. 14. februar er Valentins Dag, og du derfor har mulighed for at sælge mere i den forbindelse.

Og nej, du behøver ikke banke priserne ned og lave super tilbud for at udnytte disse højtider. Du skal bare sørge for at have fokus på f.eks. Påsken eller Valentins Dag, så alle de mange kunder, der søger efter dette kan finde frem til lige præcis din virksomhed.

Derudover er der en række højtider, som kan være mere eller mindre relevante:

  • Skolernes vinterferie (har du underholdning til de små?)
  • Konfirmationer i foråret (alt til festen, gave til konfirmanden, afslapning til forældrene)
  • Sommerferie højsæsonen (indbrudssikring, gør kroppen strandklar eller helt enkelt rejser og oplevelser)
  • Black Friday udsalg (det virker altså!)
  • Jul og nytår

Ind i mellem er der masser af andre fokus-områder, så tag udgangspunkt i hvad, der er vigtigst for din virksomhed, og lav en årsplan allerede denne uge. Så kan du hele tiden holde den for øje og få det optimale ud af 2016.

Når du er på forkant med dine behov, så kan dine samarbejdspartnere (og kolleger) også bedre hjælpe dig, og alle får en bedre oplevelse – ikke mindst med resultatet på bundlinien efterfølgende.

Skal du bruge hjælp til at lave en markedsføringsplan til din årsplan, så kontakt os gerne.

Marketingtips

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få tips til din markedsføring 3-6 gange årligt. 



Check din mailboks for bekræftelse af tilmeldingen!