Et SEO plugin kan gøre alverdens forskel for dit arbejde med at søgemaskineoptimere din WordPress hjemmeside. Vi anbefaler (og bruger selv) Yoast SEO, men vi ser ofte, at folk misforstår, hvordan dette værktøj skal bruges. Læs mere om, hvordan du bruger Yoast SEO rigtigt i denne artikel.
I gamle dage skrev man sine søgeord (eller keywords, om man vil) i sin meta, og så fortalte det Google, hvad hjemmesiden handlede om. Dette ændrede sig dog, da folk misbrugte dette til at trække trafik ind til hjemmesider, der omhandlede noget helt andet.
Derefter blev det vigtigere, at disse søgeord indgik i teksten. Igen, så blev dette misbrugt, da folk lavede “keywords stuffing”, hvilket reelt betyder, at søgeordet bare stod 117 gange. Dog ofte uden at indholdet reelt havde meget værd.
Nu er vi så i “content is king”-tiden, hvor det vigtigste er, at dine vigtige søgeord (eller rettere, søgesætninger) skal være en integreret del af godt indhold. Noget, der giver en reel værdi for dem, der besøger din hjemmeside.
Hvordan bruges et SEO plugin?
Bare fordi du skriver dit søgeord eller din søgesætning ind i et SEO plugin i WordPress, så taler det ikke direkte til Google.
Når du noterer dit søgeord/din søgesætning, så taler du til dit SEO værktøj og ikke til Google. Du fortæller altså blot dit SEO plugin, at det skal hjælpe dig med at optimere den pågældende side til at blive fundet på dette.
Derefter skal du udfylde meta-tekster, så det matcher med søgeordet/søgesætningen. Det vil sige, at det optimalt skal fremgå af både meta titlen og beskrivelsen.
Og NU skal du så i gang med at skrive noget brugbart indhold, der forklarer/beskriver det, som du gerne vil findes på. Er det røde gummistøvler, så skal du i gang med at skrive noget konkret indhold om dette. Det samme gælder de billeder, du lægger ind på siden.
De skal være relevante i forhold til indhold og søgeord/søgesætning samt have alt tags på billederne, der tydeliggør dette overfor Google.
Husk! Formålet med en metabeskrivelse er at få nogen, der søger på Google, til at klikke på dit link. Så skriv en tekst, der handler om det, du gerne vil findes på, OG giver mening for den besøgende.
Har du brug for hjælp til SEO? Læs hvordan vi kan hjælpe dig med søgemaskineoptimering af din hjemmeside >
Læs også:
Sådan laver du SEO, uden det koster noget >
Skab indhold Google kan lide – Sådan gør du!