Tænk SEO som en have – den kræver løbende pleje, hvis du vil have den til at blomstre.

Ja, okay, jeg indrømmer at det var en meget malerisk måde, at tale om SEO på. Men den holder!

Mange virksomheder begår nemlig den samme fejl: De behandler SEO som et enkeltstående projekt. De “får lavet SEO” i et par måneder, og så forventer de at ligge nummer ét for evigt. Men SEO fungerer ikke sådan. På samme måde kan du få skabt den vildeste køkkenhave af en professionel, men hvis du derefter nægter at vande eller luge ukrudt, så bliver det nok ikke den helt store succes.

Dét ville nok heller ikke overraske dig, hvis du ikke fik succes med en køkkenhave uden en indsats (ja, nu kører vi saftsuseme den metafor hjem), så hvorfor tror folk at det fungerer for SEO, når vi alle ved at Google-resultater hele tiden ændrer sig.

Hvorfor SEO er en proces

  • Google ændrer konstant spillereglerne.
  • Konkurrenterne skruer hele tiden op for indsatsen.
  • Brugernes søgeadfærd ændrer sig. Det, folk søger på i dag, er ikke nødvendigvis det samme i morgen.

Hvad betyder det i praksis?

  • Du skal arbejde løbende med indhold (nyt og opdateret).
  • Du skal holde styr på den tekniske SEO – hastighed, struktur, mobilvenlighed.
  • Du skal opbygge autoritet gennem links, omtale og kvalitetsindhold.

Det er lidt som at træne: Du kan ikke gå i fitnesscentret én gang og regne med, at du er fit for altid. Du skal blive ved.

Ja ja, nu forlod jeg køkkenhaven et øjeblik, og smuttede i fitnesscentret, men dén metafor holder også.

Fra projekttænkning til proces

Hvis du har oplevet faldende placeringer, er det måske fordi, du tænker i projekter frem for processer. Læs fx hvorfor dine placeringer falder. Eller måske er det hele din strategi, der trænger til en opdatering – læs med i Er din contentstrategi forældet?.

Pointen er: SEO skal være en integreret del af din markedsføring. Ikke en særskilt ting på to-do-listen, men en motor, der hele tiden arbejder for dig.

Hos ADELHOU hjælper vi dig med at gøre SEO til en kontinuerlig proces, der skaber synlige resultater – uden at du skal bruge al din tid på det. Kontakt os for at komme i gang.

Marketingtips

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få tips til din markedsføring 3-6 gange årligt. 



Check din mailboks for bekræftelse af tilmeldingen!