Er du der, hvor kunderne leder?

Du kender det nok godt – det første, du gør om morgenen, når du vågner, er lige at tjekke din mobiltelefon for diverse nyheder, Facebook opdateringer osv.

Og du er skam ikke den eneste:

2 ud af 3 siger, at de tjekker deres mobil inden for 15 minutter, efter de er vågnet.

Tænker du over det, når du planlægger din markedsføring? Google har lavet nedenstående video om brugen af smartphones i hverdagen, som du lige bør se:

Vi kan dele disse øjeblikke op i 4:

mobil-typer

Gennemsnitligt kigger vi hele 150 gange på vores mobiltelefon i løbet af en dag!

Som virksomhed bør man derfor ALTID være at finde på mobilen, for det er den, dine mulige kunder griber ud efter, hvis de står med en forespørgsel. Og uanset om du køber trafikken via Google Adwords, bannerannoncering eller bliver fundet via organisk søgning, så skal din hjemmeside være optimeret til smartphones.

Sådan bliver du optimeret til smartphones:

  • Brug et hjemmesidedesign, der tilpasser sig alle skærmstørrelser (responsiv)
  • Hav en loadtid på siden på under 3 sekunder – hvis der går længere tid, er folk smuttet igen!
  • Brug mobilvenlige call-to-action på din hjemmeside – fx “Ring til os nu” med et synligt telefon nr.
  • Lav dit telefon nr. klikbart på hjemmesiden, så man ringer op, hvis man klikker fra en mobiltelefon.

Ting du skal undgå:

  • Software der ikke virker på alle mobile enheder; fx Flash.
  • Brug af tekst, der ikke kan læses uden at zoome ind.
  • Fast skærmstørrelse, så brugerne skal zoome ind og ud for at læse indholdet.
  • Tætsiddende klikbare elementer, så man kommer til at klikke på det forkerte.

Test, om din hjemmeside er mobilvenlig her

 

Dette er et indlæg i vores nyhedsbrevserie Markedsføringtips.

Marketingtips

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få tips til din markedsføring 3-6 gange årligt. 



Check din mailboks for bekræftelse af tilmeldingen!